Struktør

Bliv struktør!

Vær med til at skabe Danmarks store fremtidige byggerier – tag en struktør uddannelse på Produktionsskolen Møllen, og bliv struktør.

Hvad laver en struktør? 

Der findes to forskellige former for struktører – anlægsstruktøren og bygningsstruktøren. 

Anlægsstruktørens område er anlægning af terræn. Det er anlægsstruktøren, der bygger veje og anlægger kloakker samt nedgraver forsyningsledninger mm. Som anlægsstruktør kommer man bl.a. til at arbejde med store gravemaskiner og andre maskiner til terrænbearbejdning.

Bygningsstruktøren arbejder med at bygge støbeforme af træ eller forskallingsmateriale til udformning af større betonarbejde. Bygningsstruktøren arbejder bl.a. med stålarmeringsmateriale, stilladser samt montering af byggematerialer på større byggerier som f.eks. broer og bygninger. Det er også bygningsstruktøren, der er med til at støbe kældre i huse eller beton-trapper til bygninger.

Hvis du vil høre mere om, hvad en struktør arbejde med, så ring til vores vejleder, og hør mere på tlf. 21 46 54 28

Kom ud og oplev livet på skolen selv

Produktionsskolen Møllen for alle, som gerne vil se, hvordan undervisningen ser ud, og snakke med elever og lærere. Hvis du gerne vil opleve livets gang på skolen kan du ringe på tlf. 21 46 54 28 og aftale en rundvisning eller sende en e-mail på: info@ps-m.dk.

Ud over en rundvisning på skolen kan du også arrangere en samtale med en af skolens vejledere, hvis du gerne vil finde svar på, hvordan vi kan hjælpe dig med at opnå dine uddannelsesmæssige, faglige og personlige mål.