Om os

 

 

Dette er den korte udgave af historien om Pile Mølle, - i fordums tid vandmølle, senere et aktivt landbrug, i dag produktionsskolen Møllen. Det er også den korte historie om den første kendte møller Pofvel Rasmussen, om biskop Olufs brev til Sct. Laurentii kloster i Roskilde på Margrethe d. 1. tid, om møllere gennem århundreder, om kvinden i bundløs elendighed, om familien Bay i tre slægtled.

Kommunens ældste hus

Endnu (men hvor længe ?) ligger møllebygningen der, - det 225 år gamle bindingsværkshus, hvori møllehjulet i århundreder malede korn til brød og foder for mennesker og dyr. Huset har sikkert kunnet høre bombardementet af København i 1807. Det er således bortset fra vore landsbykirker det ældste hus i Ishøj.

Var det mon Pile Mølle?

Biskop Oluf skriver i brev d. 9. april 1384 til Sct. Laurentii alter, Roskilde domkirke om 2 møllesteder i Kildebrønde sogn. Den ene af disse kan meget vel have været Pile Mølle. Denne antagelse bekræftes af et svar fra Danske kancelli i 1604 på en klage fra møller Pofvel Rasmussen over møllens elendige tilstand. Fæster Pofvel kan ikke udrede sin landgilde og må derfor anmode Christian d. 4 om tilskud til renovering. Embedsmanden Lautitz Ebbesen får af kongen tilladelse til at gøre, hvad der er nødvendigt ”med så ringe bekostning som muligt samt at føre denne udgift i sit regnskab”.

Herefter følger en række navne på møllere. I midten af det 17. århundrede var det Rasmus Jørgensen, kaldet Rasmus Møller. Tilnavnet Møller ses ofte anvendt i stedet for efternavnet. Når alle navne kendes, skyldes det, at Pile Mølle var en del af krongodset. Der blev betalt skat efter størrelse og bebyggelsen på ejendommen. Pile Mølle var som så meget andet kirkegods blevet krongods efter Reformationen i 1536.

Fra kirkebogen i Kildebrønde

Til Kildebrønde kom i året 1679 en kvinde, som var ude i den mest bundløse elendighed….et letfærdigt skarn, som stod skrifte det år ved påsketid. Hun kom fra København lidende af den galliske syge (en kønssygdom) På Pile Mølle fandt hun sit sidste leje i fæhusets krybbe. Ingen kunne komme nær hende for stank. Hun blev ført i krybben med låg på til jorden. (Uddrag af kirkebog fra Kildebrønde)

Fire længder af mur og bindingsværk

Et hop i historien frem til 1836. Her kan man læse i Statistisk – Topografisk beskrivelse:

”Pile Mølle. Det er en vandmølle, der drives ved et vandhjul (lige ved 5 meter i diameter). Den har tre kværne, en grovkværn, en sigtekværn og en skalkværn. Den maler en tønde sæd i timen og hele året omtrent 3200 tdr. sæd. Møllen mangler ikke vand, da den har en fin vandbeholdning af kildevand. Bygningen, der er en bekvem bopæl for en familie udenfor bondestanden, består af seks længder, hvoraf fire er opført af mur og bindingsværk”.

Familien Bay (fortalt af Petrus Bay, 1979 til Hans Andersen, Lokalhistorisk forening)

”Min bedstefar hed Jens Bay. Han havde Benzonsdals avlsjorder og bygninger i forpagtning frem til 1875”. Her blev Valdemar Bay født i 1868. På grund af svagelighed opgav Jens Bay forpagtningen og købte i stedet Vildtbanegård. I 1897 overtog Valdemar forpagtningen af Pile Mølle. Ejeren var Københavns magistrat, som bl.a. havde planer om at indrette et nervehospital (det nuværende Sct. Hans) på stedet.

Samme år tager Valdemar sygeplejersken Elie (født Philipsen) fra Århus til ægte. Hun skænkede indenfor en kortere årrække Valdemar (og vel også sig selv) 12 børn. Petrus, - nummer seks i rækken fortæller videre: ”Møllesøen skal efter sigende have passet meget fint ind i hele panoramaet med skov til to sider, flankeret af den gamle have mod vest. Langs søbredderne var der siv og et rigt fugleliv. Rørdrummer, der slog sine paukeslag, ænder, fiskehejrer, blishøns og af og til svaner. I åen op til slusen var der både ål og laks og åen var sejlbar for mindre både fra stranden. Jo, det var et sandt eldorado for naturelskere.”

Da Valdemar og Elie flyttede til Pile Mølle i 1897, var der stuehus i møllebygningen. De første børn kom også til verden her. I 1907 – 08 opførte Københavns Magistrat det nye store hovedhus, den røde lade og staldbygningerne - Valdemar var i starten ikke begejstret for det nye hus, men vænnede sig efterhånden til de mere fine forhold.

Et barn til en daler

Petrus fortæller: ” Familielivet? Mine forældre var vel nærmest indre missionske. Ved familiefester blev der ikke spillet kort, - ej heller blev der nydt stærke drikke eller røget tobak, men vi sang af hjertens lyst”.

Afholdsforeningen stod for teater- og syngeforestillinger i den gamle have. Kong Christian har stået ved højen mast i haven, når der blev spillet Elverhøj.

Valdemar Bay har også en del af æren for det første missionshus i Ishøj. Huset ligger der endnu på Pilemøllevej lige overfor kolonihaverne.

Valdemar var en ordensmand. Alle udgifter og indtægter, - intet var for stort eller for småt blev sirligt noteret i regnskabsbogen (1901 – 1930). Fra denne, der opbevares på Greve museum, kan vi se, at entréen til denne verden for den gode Petrus beløb sig til 2 kr. Fødselshjælper på denne 3. december 1903 var jordemoder fru Lehnert.

Er der ikke vand, så er der vind.

Valdemar var ikke udlært møller, men der var altid en møllersvend. Da Torsbro vandværk blev opført, forsvandt alt vandet imidlertid fra Pile Mølles undergrund. Den driftige Valdemar opførte i stedet i 1907 en vindmølle i en højde af 28 meter. Desværre tog træerne i skoven for meget af vinden, hvorefter Valdemar øgede højden med 10 meter. Fra jorden til vingespidsen var der således næsten 50 meter, - dvs. en del højere end Rundtårn (36 m) 28 meter oppe var der en rundgang på en meters bredde. Resten af vejen toppen foregik på en jernstige. Det har været en kold fornøjelse at skulle smøre store og små hjul om vinteren. I 1946 havde møllevingerne sat sig. En større reparation forestod. Det hele blev ikke til noget. En pludselig storm vred hele den øverste del ud af lejet. Et vartegn for egnen var forsvundet for stedse. Vindmøllen blev i første omgang erstattet af en petroleumsmotor, - i anden en el-dreven kværn, men den var kun til privat brug.

I 1955 var det definitivt slut med mølleri på Pile Mølle.

Valdemar døde i 1932. Petrus og Elie var ved hans side. Elie holdt et par år længere. Begge er stedt til hvile på Ishøj kirkegård. En møllesten på graven er det tavse vidne om mølleriet på Pile Mølle.

Petrus Bay overtog forpagtningen af Pile Mølle i 1934. Under krigen i 1944 blev Pile Mølle købt af Petrus. Petrus blev gift i 1941 med Anna. Anna blev den 29. og sidste møllerkone på Pile Mølle. Petrus fortæller: ”Ja, så blev jeg gift og fik børn. Men det må du (Hans Andersen) hellere tale med min kone om. Hun er mere inde i alt, hvad der angår familie….??!!)”

Petrus, som har leveret historierne om familien Bay til naboen Hans Andersen døde i 1986 – Anna flyttede omkring 1990 på Kærbo. Anna døde i 1992. Inden da var gården blevet solgt til Ishøj Kommune.

I 1998 samledes familien på Pile Mølle til en gigantisk fest med næsten 200 deltagere.

Kilder:

  • Hans Andersens interview med Petrus Bay i 1979 (Lok. Arkiv)
  • Pile Mølle – grønt bindeled til fortiden – Jens Jønsson 1997
  • Ishøj – den grønne port til København – Else Trier